Sitemap   Kontakt   Hjælp  
Om Planetariet Om Planetariet Forestillinger Astronomi og rumfart Mest for børn Skoleservice Firmaarrangementer Presse
Himlen netop nu Arrangementer Spørg Astronomerne Udstillingen Astronomisk Leksikon Nyhedsarkiv Links Tidsskrift
 

Solen
06:40 18:01

Nyhedsoversigt
Marsklitter i fokus
9. marts 2010

Ny vejrspion i rummet
8. marts 2010

Forårsjævndøgn
8. marts 2010

Kosmisk kannibal?
5. marts 2010

Tyngdelinse i aktion
5. marts 2010

Tæt på marsmåne
4. marts 2010

Discovery på rampen
4. marts 2010

En kosmisk flagermus
3. marts 2010

Jorden set fra Mars

Af:

Udgivelsesdato: 23. maj 2003

NASA's rumsonde Mars Global Surveyor har for første gang vendt blikket væk fra den røde planet og tilbage mod Jorden.

Jorden og Månen set fra Mars. Billedet  er optaget d. 8. maj af NASA's Mars  Global Surveyor rumsonde - billede:  NASA/JPL/MSSS
Jorden og Månen set fra Mars. Billedet er optaget d. 8. maj af NASA's Mars Global Surveyor rumsonde - billede: NASA/JPL/MSSS


NASA's rumsonde Mars Global Surveyor (MGS) har siden 1997 været i kredsløb om den røde planet. Sonden har gennemfotograferet marsoverfladen med en stor detaljerigdom. Billederne har været en uvurderlig kilde til ny viden om Mars samt en meget vigtig ressource i planlægningen af de kommende missioner til planeten.

Ud over den detaljerede gennemfotografering har MGS også leveret et væld af målinger, der gør det muligt at lære mere om Mars' klima og endog dens indre opbygning (læs denne nyhed fra d. 7. marts 2003).

Et kik på Jorden

Efter således at have rettet sin fulde opmærksomhed mod Mars i mere end seks år, har MGS nu for første gang kastet et blik tilbage mod Jorden. Torsdag d. 8. maj optog sonden et billede af Jorden og Månen samt kæmpeplaneten Jupiter, da disse netop denne dag stod tæt sammen på himlen set fra Mars.

Billedet af Jorden, der ses øverst på siden, viser vores hjem i universet som fremtidige kolonister på Mars vil kunne se det, hvis de har en lille stjernekikkert ved hånden. Optagelsen af Jorden blev lavet på et tidspunkt, hvor nord- og sydamerika vendte mod Mars.

Figuren her viser, hvilken del af Jorden, der  blev foreviget af MGS d. 8. maj - billede: NASA/  JPL/MSSS
Figuren her viser, hvilken del af Jorden, der blev foreviget af MGS d. 8. maj - billede: NASA/ JPL/MSSS


MGS fik, som nævnt, også foreviget Solsystemets største planet, Jupiter, og tre af dens fire store måner (Europa, Ganimede og Callisto). Den fjerde store måne, Io, befandt sig på tidspunktet for optagelsen bag planeten set fra MGS. Billedkvaliteten svarer til, hvad amatørastronomer kan klare her fra Jorden med en mindre stjernekikkert og et digitalkamera.

Solsystemets største planet, Jupiter, har  60 kendte måner, men MGS formåede kun  at fange tre af de fire klareste. På billedet  er kun den ene af disse tre (Europa) taget  med - billede: NASA/JPL/MSSS
Solsystemets største planet, Jupiter, har 60 kendte måner, men MGS formåede kun at fange tre af de fire klareste. På billedet er kun den ene af disse tre (Europa) taget med - billede: NASA/JPL/MSSS


Både billedet af Jorden og Månen samt Jupiter og dens måner er blevet efterbehandlet, da månerne er betydeligt mørkere end planeterne og derfor ikke umiddelbart kan vises i samme billede.

Invasion fra Jorden

I de kommende måneder vil hele tre rummissioner blive sendt af sted mod Mars. Den første europæiske mission til den røde planet, Mars Express, skal efter planen opsendes d. 2. juni (læs mere i denne nyhed fra d. 6. maj 2003), mens NASA's to identiske robot-biler, Mars Exploration Rovers, skal sendes af sted d. 5. og 25. juni. Disse rovere medbringer bl.a. danske eksperimenter.

Hvis alt går vel, vil disse missioner ankomme til Mars omkring årsskiftet 2003/2004. Således forventes Mars Express at nå planeten lige efter jul, mens de to rovere ankommer i løbet af januar 2004.

Læs mere i denne pressemeddelelse fra NASA (på engelsk).


Printvenlig side
   


Læs mere om
medlemsfordelene


Liv i rummet
Stjerneshow:
Stjerner og planeter


Stjernekort, souvenirs, bøger, kikkerter, plakater, m.m.
Læs mere...