|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Solen
Nyhedsoversigt Stjernelys laver vand 2. september 2010 Satellittrio i rummet 2. september 2010 Galakse med supervind 1. september 2010 Satellit skal redde sig selv 1. september 2010 Overraskende exoplanet 31. august 2010 COROT ser stjernecyklus 31. august 2010 Kosmisk partikeleksperiment 30. august 2010 Skævt marskrater 30. august 2010 |
Forårsjævndøgn
Lørdag d. 20. marts har vi forårsjævndøgn, hvor dag og nat er nøjagtig lige lange - eller er de? Her i 2010 indtræffer forårsjævndøgn d. 20. marts, hvor Solen kl. 18:32 dansk tid passerer himlens ækvator.
På dette tidspunkt befinder Solen sig direkte over Jordens ækvator og i det næste halve år vil Solen befinde sig over den nordlige halvkugle. En konsekvens af jævndøgnet er, at nat og dag er lige lange. Men ifølge Københavns Universitets meget anvendelige ''Almanak – Skriv- og Rejsekalender'' står Solen denne dag i København op kl. 06:14 og går ned kl. 18:21, hvilket med lidt hovedregning giver en daglængde på 12 timer og 7 minutter. Det medfører, at natten kun er 11 timer og 53 minutter lang. Der er dog en god forklaring på, at der ikke er netop 12 timers dag og 12 timers nat. Vi kan nemlig se Solen ca. fire minutter før den rent faktisk passerer vores matematiske horisont – markeret af det såkaldte horisontplan eller tangentialplan, der netop rører jordkuglen, hvor vi har vores fødder. Den samme effekt oplever vi, når Solen går ned. Her kan vi se Solen, ca. fire minutter efter den geometrisk set er kommet under horisontplanet. Forklaring: Når Solen står tæt ved horisonten, ser vi dens lys gennem et tykt lag af Jordens atmosfære. Lyset bliver afbøjet, fordi luften virker som en linse.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||