|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Solen
Nyhedsoversigt Kometagtig exoplanet 16. juli 2010 Gammaglimt blænder satellit 16. juli 2010 Alle stjerner fødes ens 15. juli 2010 Marsrobot - nu med hjul 15. juli 2010 Japansk solsejl virker 14. juli 2010 Indisk rumsucces 14. juli 2010 Smuk stjernekuvøse 13. juli 2010 NASA forbereder Jupiter-sonde 13. juli 2010 |
Tyngdelinse i aktion
Ved at anvende en gigantisk naturlig linse har forskere lavet observationer, der bekræfter, at universet er næsten 14 milliarder år gammelt. En international gruppe af forskere har bestemt universets alder til 13,75 milliarder år med en usikkerhed på 170 millioner år - en værdi, der er i god overensstemmelse med andre aktuelle bud.
Deres undersøgelse er baseret på observationer lavet med Rumteleskopet Hubble. Ud over Hubble's skarpe og følsomme syn har forskerne dog også anvendt et af universets store stjernesystemer, en galakse, som en gigantisk naturlig linse. Galaksens tyngdekraft afbøjer lyset fra en bagvedliggende galakse og danner fire forvredne billeder af det fjerne objekt. Da afbøjningen ikke er helt symmetrisk, har lyset i de fire billeder af baggrundsgalaksen ikke tilbagelagt lige lang vej. Variationer i lyset fra den fjerne galakse ankommer derfor forskudt i tid og det har forskerne målt. Ud fra målingerne er det bl.a. muligt at bestemme den såkaldte Hubblekonstant, der beskriver hvor hurtigt universet udvider sig. Og med Hubblekonstanten kan universets alder beregnes. Det har været kendt længe, at tyngdekraftens afbøjning af lyset fra fjerne galakser kan bruges til at bestemme Hubblekonstanten. De nye observationer er imidlertid betydeligt bedre end tidligere undersøgelser. Flere forskergrupper arbejder nu på både at forbedre og udnytte dette astronomiske værktøj til at lære mere om vores univers. Læs mere i denne pressemeddelelse fra SLAC (på engelsk).
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||