 |
 |
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
|
 |
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Solen
 |
 |
| 05:13 | 21:18 |
Nyhedsoversigt
Kometagtig exoplanet
16. juli 2010
Gammaglimt blænder satellit
16. juli 2010
Alle stjerner fødes ens
15. juli 2010
Marsrobot - nu med hjul
15. juli 2010
Japansk solsejl virker
14. juli 2010
Indisk rumsucces
14. juli 2010
Smuk stjernekuvøse
13. juli 2010
NASA forbereder Jupiter-sonde
13. juli 2010
Forårsjævndøgn
| Udgivelsesdato: 21. marts 2003 |
I dag, d. 21. marts, er det forårsjævndøgn, men hvorfor er det sådan? Vi plejer at sige, at nat og dag er lige lange, når det er forårsjøvndøgn, men passer det? Hvorfor falder forårsjævndøgn på forskellige datoer? Disse spørgsmål kan du få svar på her!
|
| Optager man et billede af Solen hver dag på samme tid, ser man, at Solen ikke står på samme sted. Resultatet er en ottetals- formet figur, kaldet et analemma. Solhverv er enderne, mens jævndøgn ligger midt mellem de to yderpunkter. Billedet er lavet ved at optage Solen på samme tidspunkt på 38 forskellige dage i løbet af hele 2002 - billede: A. Ayiomamtis |
Nogle har måske oplevet, at der hersker en del forvirring omkring, hvorfor og hvornår det er forårsjævndøgn. Alle ved sikkert, at Solen om vinteren står lavt på himlen, og højt når det er sommer.
De fleste ved sikkert også, at det faktisk ikke er Solen, der bevæger sig henover himlen i forskellige højder, men at det er Jordens omdrejning om Solen, der skaber Solens vestgående bevægelse, og Jordens aksehældning, der giver os de forskellige oplevelser af Solens højde. Men for at forenkle forståelsen af problematikken omkring forårsjævndøgn, kan man tage Jorden som udgangspunkt og herfra betragte Solens tilsyneladende bevægelse.
Solens passage af himlens ækvator
Hvis man tænker sig Jordens gradnet (længde- og breddegrader) kastet ud på indersiden af en tænkt himmelkugle, der omgiver Jorden, kan man også forestille sig Jordens ækvatorplan forlænget ud til himmelkuglen. I vinterhalvåret befinder Solen sig syd for og i sommerhalvåret nord for dette ækvatorplan.Netop når Solen overskrider ækvatorplanet, hvilket sker på et bestemt klokkeslæt (tidspunkt), er det forårsjævndøgn, dvs. at den dato, som klokkeslættet falder i, bliver udnævnt til forårsjævndøgn. Bemærk, at det sagtens kan ske om natten her i Danmark, hvor det er dag på den modsatte side af Jorden.
''Forårspunktet'' er defineret som det sted på himlens ækvator eller den retning i ækvatorplanet, hvor Solen passerer.
Ikke samme dato alle steder
Hvis tidspunktet for Solens passage af ækvatorplanet er kl. 02:00 dansk tid - som det skete i dag, d. 21. marts - så er det forårsjævndøgn d. 21. marts i Danmark og resten af Europa. Også i England, selvom klokken dér kun var 1 om natten. Anderledes stiller det sig så i USA, fordi man dér på dette tidspunkt stadig havde d. 20. marts.I New York var klokken 20 (8 p.m.) d. 20. marts. Så i USA var det altså forårsjævndøgn d. 20. marts. Ofte vil man dog se, at forårsjævndøgn er bestemt af tidspunktet for Solens passage – udtrykt i UTC (verdenstid), der svarer til den britiske.
| | < 1 > | 2 | Næste side >> | |||||||||
| Printvenlig side | |||||||||
 | |||||
|
|||||
 | |||||
| |||||
| |||||
|
|||||
| |||||
| |||||
| |||||
|
|||||
| |||||
| |||||
