|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Solen
Nyhedsoversigt Stjernelys laver vand 2. september 2010 Satellittrio i rummet 2. september 2010 Galakse med supervind 1. september 2010 Satellit skal redde sig selv 1. september 2010 Overraskende exoplanet 31. august 2010 COROT ser stjernecyklus 31. august 2010 Kosmisk partikeleksperiment 30. august 2010 Skævt marskrater 30. august 2010 |
Første skridt til Mars
Europas første rummission til Mars har så småt begyndt sin lange rejse. ESA's Mars Express-sonde er taget af sted til Baikonur-rumcentret i Kazakhstan, hvorfra den til sommer skal opsendes.
Hvis alt går vel, vil Europa inden udgangen af 2003 for første gang have bragt en rumsonde i kredsløb om Mars. Missionen hedder Mars Express, og den er et projekt under det europæiske rumagentur, ESA. Hidtil har det kun været USA, Rusland (tidligere Sovjetunionen) og Japan, der har sendt rumsonder mod Mars. Mange formålMissionen består både af et kredsløbsmodul og et landingsmodul. Kredsløbsmodulet skal gennemføre en detaljeret 3D-fotografering af overfladen, der kan afsløre mere om planetens landskabsformer og geologi.Med en radar skal Mars Express se ned under marsoverfladen, mens studier af atmosfærens sammensætning og cirkulation vil bidrage til det samlede billede af Mars' vejr og klima. Endelig skal Mars Express se nærmere på vekselvirkningen mellem marsatmosfæren og rummet. Landingsmodulet ''Beagle 2'', er opkaldt efter det skib som Charles Darwin sejlede ud med i 1831. Beagle 2 skal primært gennemføre eksperimenter, der kan afsløre biologisk aktivitet i form af organisk materiale, vand og materialer dannet i forbindelse med vand. Første skridtDen lange rejse til Mars blev i går indledt med en flyvetur til Baikonur-rumcentret i Kazakhstan. Herfra skal Mars Express efter planen opsendes i begyndelsen af juni på en russisk Soyuz-Fregat raket.Går alt efter planen, vil Mars Express ankomme til den røde planet lige før jul. Der vil dog ikke gå lang tid før sonden får selskab. I januar forventes hele tre rummissioner at ankomme til Mars: NASA's to identiske robotbiler Mars Exploration Rover A og B samt japans Nozomi-sonde. Læs mere i denne pressemeddelelse fra ESA (på engelsk). Læs mere om Mars Express og Beagle 2 på missionens websider (på engelsk).
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||