|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Solen
Nyhedsoversigt Stjernelys laver vand 2. september 2010 Satellittrio i rummet 2. september 2010 Galakse med supervind 1. september 2010 Satellit skal redde sig selv 1. september 2010 Overraskende exoplanet 31. august 2010 COROT ser stjernecyklus 31. august 2010 Kosmisk partikeleksperiment 30. august 2010 Skævt marskrater 30. august 2010 |
Stjerneskud og månelys
Meteorsværmen Perseiderne topper natten mellem d. 12. og 13. august, men Månens lys vil genere. Meteorsværmen Perseiderne, der også er kendt som Sct. Laurentii tårer, er aktiv fra slutningen af juli til slutningen af august.
Flest stjerneskud forventes natten mellem d. 12. og 13. august, men den aftagende Måne (tre dage efter fuldmåne) vil gøre himlen så lys, at de svageste stjerneskud ikke kan ses. Perseiderne synes at udstråle fra et punkt i stjernebilledet Perseus, der ses under Cassiopeias karakteristiske skæve ''W''. Ved midnat står dette udstrålingspunkt - den såkaldte radiant - højt på himlen i nordøstlig retning, mens Månen endnu ikke kommet meget højt op på himlen. Tidspunktet omkring midnat er derfor det bedst mulige - eller snarere mindst dårlige - til at kigge efter Perseider i år. KometresterStjerneskuddene er rester af kometen Swift-Tuttle, der trænger ind i atmosfæren med høj hastighed (mere end 200.000 km/t). Luften foran kometstumpen presses sammen og bliver derfor meget varm. Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får kometstumpen til at fordampe. Varmen får også luften omkring stumpen til at gløde. Det er netop dette spor af glødende luft, vi ser som et stjerneskud.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||