Hvad er en venuspassage?
Her kan du læse om, hvad en venuspassage er, hvordan og hvor tit den opstår og hvorfor den i det hele taget er interessant.
En venuspassage opstår, når planeten Venus passerer ind foran solskiven. Planeten ses som en mørk plet, der i løbet af nogle timer vandrer hen over solskiven.
|
| Billede af venuspassagen i 1882 - billede: U.S. Naval Observatory |
Der er faktisk tale om en lille solformørkelse, men Venus dækker kun en meget lille del af solskiven, så Solens lys bliver ikke mærkbart svagere under passagen.
Venuspassager er meget sjældne - i gennemsnit to pr. 120 år. Passagerne optræder parvis med otte års mellemrum, hvorefter der igen går mere end 100 år.
Det sidste passagepar var i 1874 og 1882 og den næste passage finder sted i 2012. Passagen om otte år vil imidlertid ikke kunne ses i sin fulde udstrækning fra Danmark, men derimod fra den vestlige del af Stillehavet (bedst fra fx Japan).
Kosmisk meterstokHistorisk set er venuspassagerne interessante, fordi de tidligere har spillet en central rolle i bestemmelsen af afstande i Solsystemet. Ved at gennemføre nøjagtige observationer af en venuspassage fra forskellige steder på Jorden er det nemlig muligt, at bestemme afstanden til Venus og herudfra Jordens og de øvrige planeters afstand fra Solen.
|