 |
 |
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
|
 |
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Solen
 |
 |
| 06:20 | 19:57 |
Nyhedsoversigt
Stjernelys laver vand
2. september 2010
Satellittrio i rummet
2. september 2010
Galakse med supervind
1. september 2010
Satellit skal redde sig selv
1. september 2010
Overraskende exoplanet
31. august 2010
COROT ser stjernecyklus
31. august 2010
Kosmisk partikeleksperiment
30. august 2010
Skævt marskrater
30. august 2010
Flere sten fra Mars
| Udgivelsesdato: 26. november 2002 |
Nye beregninger tyder på, at antallet af meteoritsten, der ankommer til Jorden fra Mars er langt større end hidtil antaget.
|
| Et ungt nedslagskrater på Mars. Det ca. tre kilometer store krater er optaget i april 2002 med THEMIS instrumentet på NASA's 2001 Mars Odyssey rumsonde - billede: NASA |
I de seneste to årtier har geologer fundet flere meteoritsten, der med stor sandsynlighed stammer fra Mars. Meteoritternes herkomst kan bestemmes ved at studere deres indhold af forskellige former for ilt (iltisotoper), idet der er karakteristiske forskelle mellem Jorden og den røde planet.
Det formodes, at stumperne af Mars stammer fra meteornedslag på planeten, der slynger stumper af Mars' overflade ud i rummet. Nogle af disse klippestykker havner så på Jorden. Dog har denne forklaring hidtil ikke været problemfri. For at slippe væk fra Mars skal et legeme have en hastighed på mindst 5 km/s (undvigelseshastigheden).
Tidligere har computerberegninger vist, at nedslag, der er kraftige nok til at give brudstykker denne hastighed, vil være så voldsomme, at de fuldstændig pulveriserer eventuelle stumper af marsoverfladen. Med dette som udgangspunkt skulle det slet ikke være muligt, at finde stumper af Mars her på Jorden!
Problemet løst
Nu har nye computerberegninger imidlertid løst dette dilemma. Beregningerne er gennemført af James N. Head fra Raytheon Missile Systems til sin ph.d.-afhandling ved University of Arizona. Konklusionen er, at betydeligt mindre nedslag vil være i stand til at give brudstykker en hastighed, der kan løsrive dem fra Mars' tiltrækning.Statistisk set indtræffer nedslag af denne størrelse med 200.000 års mellemrum. Det betyder, at stumper af Mars, formentlig dumper ned på Jorden flere gange om året - altså langt hyppigere end hidtil antaget.
James Head's beregninger har også løst et andet mysterium i forbindelse med meteoritterne fra Mars: De fleste af marsmeteoritterne er geologisk set meget unge (nogle få hundrede mio. år). Et oplagt spørgsmål er, hvorfor forskerne har fundet meget få gamle stumper af Mars.
Ifølge Head er en sandsynlig forklaring, at områderne, hvor meteoritterne kommer fra, er dækket af et lag knust klippe (regolit). Jo ældre overfladen er, desto tykkere er regolit-laget. Kun meget store meteorer kan trænge gennem dette tykke lag og sende stykker af gammel marsoverflade ud i rummet. Da disse store nedslag er uhyre sjældne, vil der altså blive sendt flest brudstykker af yngre marsoverflade ud i rummet.
Det er godt nyt for marsforskningen, at hyppigheden af meteoritter fra Mars efter alt at dømme er højere end hidtil antaget. Det øger vore chancer for at finde flere stumper af den røde planet, hvorved vi direkte kan studere vores kosmiske nabo i laboratorierne her på Jorden. Undersøgelser af denne type har allerede givet indikationer af, at livet måske engang har eksisteret på Mars (læs denne nyhed fra d. 6. august 2002).
Kilde: Science Express, d. 7. november 2002.
Læs mere om Marsmeteoritterne på denne web-side hos NASA (på engelsk).
| Printvenlig side | |||||||||
 | |||||
|
|||||
 | |||||
| |||||
| |||||
|
|||||
| |||||
| |||||
| |||||
|
|||||
| |||||
| |||||
