Mars i røntgen

NASA's røntgenobservatorium Chandra har for første gang optaget et billede i røntgenområdet af den røde planet.

Mars set i røntgenområdet af NASA's Chandra-satellit. Billedet er optaget d. 4. juli 2001, men er først nu blevet frigivet - billede: NASA/CXC/MPE/K. Dennerl m.fl.

NASA's røntgensatellit har optaget et billede af vores naboplanet, der bestemt ikke ligner, dem vi kender. Billedet viser røntgenstråler, der udsendes af iltatomer højt i Mars' tynde atmosfære - omkring 120 km over planetens overflade. Det er første gang astronomerne har lejlighed til at studere røntgenstrålingen fra den røde planet.

Grunden til at iltatomerne udsender røntgenstråling er, at de påvirkes af røntgenstråling fra Solen. Strålingen tilfører energi til atomerne, men de vender hurtigt tilbage til deres neutrale grundtilstand. Under denne proces udsender atomerne så til gengæld røntgenstråling. Det er en tilsvarende mekanisme, der får et lysstofrør til at lyse - blot i synligt lys og ikke i røntgenområdet.

Den samlede røntgeneffekt fra Mars er ca. 4 megawatt svarende til effekten af ca 10.000 røntgenapparater, der anvendes på hospitaler. Selvom det måske kan lyde voldsomt, så er Mars en meget svag røntgenkilde. Den eneste årsag til, at den kan registreres er, at den befinder sig tæt på Jorden.

Under Chandras observationer lå Mars i en afstand på 70 mio. km fra Jorden og på det punkt i sin bane, hvor den er tættest på Solen. Forholdene var således noget nær optimale for at registrere den svage stråling fra planetens atmosfære. Alligevel skulle Chandra indsamle data i hele 9,2 timer for at lave røtngenbilledet af Mars.

På det tidspunkt, hvor Chandra observerede Mars var en stor støvstorm under udvikling, der senere kom til at dække hele planeten (læs denne nyhed fra d. 9. oktober 2001). Astronomerne kan ud fra Chandras målinger konstatere, at stormen ikke havde nogen effekt på røntgenstrålingen. Dette må betyde, at de store støvstorme ikke påvirker de øvre dele af atmosfæren.

Astronomerne har også fundet tegn på en udstrakt boble af røntgenstråling, der strækker sig 7.000 km ud i rummet. Forskerne formoder, at denne stråling frembringes ved sammenstød mellem elektrisk ladede partikler fra Solen (solvinden) og ilt- og brintatomer i disse yderste områder af planetens atmosfære (exosfæren).

Chandras røntgenportræt er således en kilde til masser af ny viden om den røde planet - i særdeleshed dens tynde atmosfære.

Læs mere i denne pressemeddelelse fra Chandra-satellitten (på engelsk).