Uranus

Uranus er den første planet i Solsystemet, der er blevet opdaget. Gasplaneten udmærker sig iøvrigt ved, at dens rotationsakse ligger ned.

Uranus er den syvende planet i Solsystemet. Den blev opdaget ved et tilfælde d. 13. marts 1781 af den engelske astronom William Herschel. Uranus kan under optimale forhold netop skimtes med det blotte øje. Selv store kikkerter viser dog kun planeten som en grønlig skive.

Uranus set i infrarødt lys. Billedet viser både planetens tynde ringsystem og varme områder i den ellers strukturløse atmosfære. Billedet er optaget med Rumteleskopet Hubble - billede: NASA/ESA

Først da NASA's Voyager 2 rumsonde fløj forbi planeten i 1986 fik vi nærbilleder af planeten. Uranus er overraskende kedelig, da der ikke er nogen synlige skysystemer i dens atmosfære. Billeder optaget af rumteleskopet Hubble i infrarødt lys viser imidlertid, at der er skybånd og varme aktive områder i atmosfæren.

Uranus er ligesom Jupiter og Saturn en stor gasplanet. Den er godt 51.000 km i diameter og har en fast kerne af klippemateriale. Atmosfæren består af 82,5% brint, 15,2% helium og 2,3% metan samt spor af andre gasser. Det er indholdet af metan, der giver planeten sin karakteristiske lyse blågrønne farve.

En helt særlig egenskab ved Uranus er, at dens rotationsakse ligger ned. Uranus har ialt 27 kendte måner samt et tyndt ringsystem, der blev opdaget i 1977, da planeten passerede ind foran en stjerne. Ringene fik stjernens lys til at flimre på begge sider af planeten. I dag kan ringen fotograferes direkte i infrarødt lys.

Fakta om Uranus.