Efterårsjævndøgn

I morgen, d. 22. september, er det efterårsjævndøgn. Her siger vi, at dag og nat er lige lange, men er det rigtigt?

Nogle har måske oplevet, at der hersker en del forvirring omkring, hvorfor og hvornår det er efterårsjævndøgn.

Optager man et billede af Solen hver dag på samme tid, ser man, at Solen ikke står på samme sted. Resultatet er en ottetals- formet figur, kaldet et analemma. Solhverv er enderne, mens jævndøgn ligger midt mellem de to yderpunkter - billede: A. Ayiomamtis

Alle ved sikkert, at Solen om vinteren står lavt på himlen, og højt når det er sommer.

De fleste ved sikkert også, at det faktisk ikke er Solen, der bevæger sig henover himlen i forskellige højder, men at det er Jordens omdrejning om Solen, der skaber Solens vestgående bevægelse, og Jordens aksehældning, der giver os de forskellige oplevelser af Solens højde. Men for at forenkle forståelsen af problematikken omkring efterårsjævndøgn, kan man tage Jorden som udgangspunkt og herfra betragte Solens tilsyneladende bevægelse.

Solens passage af himlens ækvator