Sitemap   Kontakt   Hjælp  
Om Planetariet Om Planetariet Forestillinger Astronomi og rumfart Mest for børn Skoleservice Firmaarrangementer Presse
Himlen netop nu Arrangementer Spørg Astronomerne Udstillingen Astronomisk Leksikon Nyhedsarkiv Links Tidsskrift
 

Solen
06:20 19:57

Nyhedsoversigt
Stjernelys laver vand
2. september 2010

Satellittrio i rummet
2. september 2010

Galakse med supervind
1. september 2010

Satellit skal redde sig selv
1. september 2010

Overraskende exoplanet
31. august 2010

COROT ser stjernecyklus
31. august 2010

Kosmisk partikeleksperiment
30. august 2010

Skævt marskrater
30. august 2010

Efterårsjævndøgn

Af:

Udgivelsesdato: 23. september 2003

I dag, d. 23. september, er det efterårsjævndøgn, men hvorfor er det sådan? Vi plejer at sige, at nat og dag er lige lange, når det er jævndøgn, men passer det? Hvorfor falder efterårsjævndøgn på forskellige datoer? Disse spørgsmål kan du få svar på her!

Nogle har måske oplevet, at der hersker en del forvirring omkring, hvorfor og hvornår det er efterårsjævndøgn.

Optager man et billede af Solen hver dag på samme tid, ser man, at Solen ikke står på samme sted. Resultatet er en ottetals- formet figur, kaldet et analemma. Solhverv er enderne, mens jævndøgn ligger midt mellem de to yderpunkter. Billedet er lavet ved at optage Solen på samme tidspunkt på 38 forskellige dage i løbet af hele 2002 - billede: A. Ayiomamtis
Optager man et billede af Solen hver dag på samme tid, ser man, at Solen ikke står på samme sted. Resultatet er en ottetals- formet figur, kaldet et analemma. Solhverv er enderne, mens jævndøgn ligger midt mellem de to yderpunkter. Billedet er lavet ved at optage Solen på samme tidspunkt på 38 forskellige dage i løbet af hele 2002 - billede: A. Ayiomamtis
Alle ved sikkert, at Solen om vinteren står lavt på himlen, og højt når det er sommer.

De fleste ved sikkert også, at det faktisk ikke er Solen, der bevæger sig henover himlen i forskellige højder, men at det er Jordens omdrejning om Solen, der skaber Solens vestgående bevægelse, og Jordens aksehældning, der giver os de forskellige oplevelser af Solens højde. Men for at forenkle forståelsen af problematikken omkring efterårsjævndøgn, kan man tage Jorden som udgangspunkt og herfra betragte Solens tilsyneladende bevægelse.

Solens passage af himlens ækvator

Hvis man tænker sig Jordens gradnet (længde- og breddegrader) kastet ud på indersiden af en tænkt himmelkugle, der omgiver Jorden, kan man også forestille sig Jordens ækvatorplan forlænget ud til himmelkuglen. I vinterhalvåret befinder Solen sig syd for og i sommerhalvåret nord for dette ækvatorplan.

Netop når Solen overskrider ækvatorplanet, hvilket sker på et bestemt klokkeslæt (tidspunkt), er det jævndøgn, dvs. at den dato, som klokkeslættet falder i, bliver udnævnt til jævndøgn. Bemærk, at det sagtens kan ske om natten her i Danmark, hvor det er dag på den modsatte side af Jorden.


| < 1 > | 2 | 3 | Næste side >>
Printvenlig side
   


Læs mere om
medlemsfordelene


Liv i universet
Stjerner og planeter
Den globale opvarmning


Stjernekort, souvenirs, bøger, kikkerter, plakater, m.m.
Læs mere...