|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Solen
Nyhedsoversigt Stjernelys laver vand 2. september 2010 Satellittrio i rummet 2. september 2010 Galakse med supervind 1. september 2010 Satellit skal redde sig selv 1. september 2010 Overraskende exoplanet 31. august 2010 COROT ser stjernecyklus 31. august 2010 Kosmisk partikeleksperiment 30. august 2010 Skævt marskrater 30. august 2010 |
Efterårsjævndøgn
I dag, d. 23. september, er det efterårsjævndøgn, men hvorfor er det sådan? Vi plejer at sige, at nat og dag er lige lange, når det er jævndøgn, men passer det? Hvorfor falder efterårsjævndøgn på forskellige datoer? Disse spørgsmål kan du få svar på her! Nogle har måske oplevet, at der hersker en del forvirring omkring, hvorfor og hvornår det er efterårsjævndøgn.
De fleste ved sikkert også, at det faktisk ikke er Solen, der bevæger sig henover himlen i forskellige højder, men at det er Jordens omdrejning om Solen, der skaber Solens vestgående bevægelse, og Jordens aksehældning, der giver os de forskellige oplevelser af Solens højde. Men for at forenkle forståelsen af problematikken omkring efterårsjævndøgn, kan man tage Jorden som udgangspunkt og herfra betragte Solens tilsyneladende bevægelse. Solens passage af himlens ækvatorHvis man tænker sig Jordens gradnet (længde- og breddegrader) kastet ud på indersiden af en tænkt himmelkugle, der omgiver Jorden, kan man også forestille sig Jordens ækvatorplan forlænget ud til himmelkuglen. I vinterhalvåret befinder Solen sig syd for og i sommerhalvåret nord for dette ækvatorplan.Netop når Solen overskrider ækvatorplanet, hvilket sker på et bestemt klokkeslæt (tidspunkt), er det jævndøgn, dvs. at den dato, som klokkeslættet falder i, bliver udnævnt til jævndøgn. Bemærk, at det sagtens kan ske om natten her i Danmark, hvor det er dag på den modsatte side af Jorden.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||